- mun
- substantiv
1. mund
Ingenting är mer damigt än en rödmålad mun
Der er ikke noget så damet som en rødmalet mundSærlige udtryk:Dra på munnen
Trække på smilebåndetHa mål i mun (munnen)
Have gode talegaverPrata bredvid munnen
Snakke over sigRopa med en mun
Råbe med én mund, råbe alle tilsammenRätta munnen efter matsäcken
Sætte tæring efter næringTa bladet från munnen
Tage bladet fra mundenTa munnen full
Tage munden (for) fuld, overdrive, praleTa ordet ur munnen på någon
Tage ordet ud af munden på nogen, komme nogen i forkøbetTala i munnen på varandra
Tale i munden på hinandenTäppa (stoppa) till munnen på någon
Lukke (stoppe) munden på nogenVara ful (grov) i mun
Bande og bruge ukvemsordVara i var mans mun
Være én som alle snakker omÖppna munnen
Åbne munden, begynde at sige noget (tale)Det vattnas i munnen
Slikke sig om munden, glæde sig rigtig meget til noget, forberede sig på noget rartMed en mun
EnstemmigtHåll mun! (hålla munnen=tiga, egtl. bibliskt uttryck)
Hold mund! (holde munden=tie)
Svensk-dansk ordbog. 2014.